Per Rasmussen bliver ny Salg & Marketingdirektør

Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Per Rasmussen som ny Salg & Marketingdirektør. Per har tidligere været ansat som direktør og kommerciel direktør i blandt andet Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, Randers HK, Århus Håndbold og senest som salgs- og netværkschef i Silkeborg-Voel KFUM.

Per kommer til at bringe et stort netværk i spil i forhold til øge salget og bygge videre på forretningsplatformen. Han vil være repræsentant for en fortsat stærk og tydelig eksponering af vores kernekompetencer indenfor messeudstyr og storprint.

“De sidste par år har jeg deltaget i Silkeborg-Voel Erhvervsnetværk som blev faciliteret af Per og vi fik hurtigt skabt en god relation. Per og jeg tog et kaffemøde og vendte alle muligheder. Kemien var der og vi blev ret hurtigt enige om, at det var den vej vi skulle gå. Jeg glæder mig meget og det er spændende med en profil, der har været så mange år i den professionelle sportsverden,” siger Henrik Hansen.

Per siger selv: “Jeg ser frem til at arbejde i en ny spændende branche i en virksomhed med meget stort potentiale. Det er så afgørende at skabe gode og længerevarende relationer og vigtigt at der er gensidig tillid til dem vi handler med. Det bliver en spændende proces at få aktiveret vores kundedatabasse og få tilført endnu flere kunder til forretningen. Jeg glæder mig til at være med på rejsen og er optimistisk. Og jeg må også sige, at jeg endnu en gang har behov for at sætte sporten lidt på pause. “

Vi håber, at mange af jer får lejlighed til at stifte bekendtskab med Per og vi ser frem til et godt samarbejde.

Per kan kontaktes på mail pra@expression.nu eller på telefon 20 20 58 80

Skal vi hjælpe dig?

Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig videre med dit næste projekt. Send os dine oplysninger, og vi kontakter dig indenfor 24 timer!